Som guldsmed høre jeg tit om problemet med gigt i fingerne, hævede led og besvær med at bruge ringene. Hævede led umuliggøre i mange tilfælde brugen af ringe til stor ærgrelse for kunden. Min løsning er Gigtringen. Ringen kan åbnes op med et let tryk og den øverste del drejes til siden og kan let og uden besvær tages af. Ringen kan til en vis grad designes og tilpasses den personlige smag og stil. Da ikke to hænder er ens er det yderst vigtigt, at få målt kundens finger nøjagtigt. Til det formål har jeg speciallavet et fingermål der er perfekt til gigtfinger.
Ringen bliver lavet på eget værksted og det er muligt for kunden at komme med guld/sten selv. Jeg kommer også gerne med forslag til designet, materialer og sten. 
Hvad koster det??
Kundens eget guld – fra 3500 kr inkl. moms.
Billedeksempel, 14 kt. m. tourmalin og brill 0.04 ct TW-VS 4950 kr. (kan ses i butikken)
I skal være velkommen til at kigge ind på værkstedet, få en snak om mulighederne eller kontakt via tlf: 31191010 eller mail er også velkommen.

